Paradoksalt, I know..

.. At jeg er fløjet til Mallorca for at reklamere for tøj, og samtidig får imponerende godt med taletid i gårsdagens Viva-tillæg i Jyllandsposten, om hvor bæredygtig jeg er, når det kommer til tøj og livsstil. Well, not really. Men jeg prøver stadigvæk, på min egen skæve facon.
For eksempel må jeg jo ikke købe noget tøj det næste år. Og her på 4. måneden er jeg faktisk begyndt at mærke de første spæde abstinenser. Det stod klart da jeg i Monki forleden, havde lyst til at købe en mosgrøn vatvest. Gisp.
Når det er sagt, er det overraskende let ikke at købe tøj. Det er faktisk lidt dejligt med en undskyldning for ikke at skulle tænke over det. Altså: Jeg skal ikke engang OVERVEJE om en bluse er dét værd. For det er ikke en mulighed. Det er faktisk rart. Og jeg bliver så glad for det tøj jeg har.

For tiden læser jeg "Grønt lys - For en anden verden" af Tor Nørretranders. Og der er bare noget magisk ved hans bøger som altid tuner ind på min aktuelle inspirationskanal. Da jeg læste Mærk Verden, ændrede den lidt min måde at opleve livet på. Og nu - 10 år senere - bliver jeg meget bekræftet i at mine musseskridtsforsøg på at ændre livsstil, er det rigtige. Bogen handler om hvordan vi alle sammen er en del af en udødelig og konstant strøm af en forfærdelig masse atomer. Og om hvordan vi ved at forstå at intet varer evigt (som bl.a. "Cradle to Cradle" tankegangen går ud på) og opgive vores kulturelle behov for ejerskab (blive bedre til at dele vores ting - "Collaborative Consumtion") kan komme omkring den klimakrise vi har nu. Og så handler den om hvordan vi alle sammen går rundt og er en slags "præsidenter" for vores venner, vores netværk og alle dem vi ikke ved lytter til os. Det behøver ikke kun være os der er glade for at bruge blogs og sociale medier. Det kan lige så vel være i en samtale i en buffetkø man uden at vide det flytter tanker rundt mellem hinanden.

Det er sguda lidt vildt.