Modeuge pas moi.

(Jeg kan ikke tale fransk, så don't mind me hvis overskriften ikke giver mening)

Der var modeuge for to uger siden (100 år i internettid, I know), og jeg har brugt al min tid på Kolding Designskole, hvor jeg som bekendt er med til at starte et nyt Laboratorium for Bæredygtighed op. Det er herligt og på en måde helt okay at jeg ikke har været med til modeugen.

Faktisk har den, modeugen altså, været skelsættende for Danske Modeller, fordi vi har fået gennemført vores første rigtige sag: Indføring af minimumløn for modeller under modeugen. Jeg er STOLT! Pt. arbejder vi på at få forhandlingerne endeligt i hus med bureauerne, så vi kan sikre et fælles incitament, såfremt reglen ikke bliver overholdt.

Jeg har derfor udtalt mig i Politiken og P4's "Danmark Direkte" om konkretiseringen af Det Etiske Charter som Danish Fashion Institute og Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser offentliggjorde tidligere på ugen. Man kan læse artiklen i Politiken her: Nu må der handling bag ordene.
Og her kan man vist høre indslaget i Danmark Direkte (ca. 1:20 inde i klippet): http://www.dr.dk/radio/player/?id/99836

Apropos modeuge, og min manglende deltagelse i samme, så går det okay godt med det der købestop. Der er endnu ingen ko på isen, så jeg har ingenting sjovt at skrive om det. Men faktisk... vent! Nu bliver jeg i tvivl om jeg mon er kommet til at snyde allerede...? Jeg har nemlig købt sådanen plastic donught til at have i håret. Shit. Er det snyd?

I så fald er det altså pæn snyd som med lidt god vilje kan gøre det ud for en køkkensvamp.