Pin-up og Presse!

I går skulle jeg være pin-up (pin... Pinterest! Hoho!) pige oppe på Kavin Photo studiet, og havde derfor mine dejlige eksterne boobs med på arbejde.


Ligner til forveksling kyllingefileter right? Købte dem i Venedig for 5 år siden og de har fulgt mig trofast siden. De er SÅ smarte!


For øvrigt synes jeg, der ofte er lige lovligt mange (mandlige) kunder med til skydningen når der skal laves letpåklædte billeder. Er det egentlig okay at kunden beder om lige at få "taget et billede sammen med modellerne man kan sende hjem til kontoret?" Jeg vil godt lave jobbet så godt jeg overhovedet kan, og jeg vil også godt være afklædt, men jeg synes sgu ikke det er særlig sjovt (eller en del af mit job?) at være dagens underholdende indspark. 


I dag bringer Avisen 24 Timer en historie om børnemodelbureauet Børnemodel.dk, som eftersigende hverken genererer jobs til deres medlemmer, eller støtter de organisationer de giver udtryk for at støtte. 
Jeg udtaler i artiklen:       
                                 »Alt tyder på, at Børnemodel.dk er et af flere plattenslager-bureauer, som jeg vil advare imod. Det skal ikke koste penge at blive skrevet ind i et modelbureau. Koster det penge, bliver man sandsynligvis snydt,« 

Men denne udtalelse er alene med udgangspunkt i hvad journalisten og Kenneth fra Star-kids har fortalt mig om bureauet. Danske Modeller har ikke børnemodeller som primær målgruppe, så derfor er min viden om børnemodelbureauer desværre begrænset. Hvis I kender nogle der har haft positive oplevelser med Børnemodel.dk (= fået et job), så send mig gerne en kommentar. 

Selvfølgelig koster det noget at blive indskrevet i et modelbureau (f.eks. udgifter til bog, prints, z-cards og web), men ved de 7 bureauer jeg har været indskrevet hos i tidens løb, er disse udgifter blevet trukket automatisk fra min første løn. Den eneste gang man, mig bekendt, som model skal have pengene op ad lommen er hvis man skal have lavet test-billeder. Men der er altså rig mulighed for selv at netværke sig frem til dygtige fotografer og fotografstuderende som er villige til omkostningsfrit at bruge deres "time for pictures". Man kan f.eks. anmode om medlemskab i facebookgruppen HolmPR, spørge sit nye bureau eller ringe til medieskolen i Viborg.

Læs hele artiklen her: Avisen 24 Timer
Og her: Politiken 



Nu vil jeg udvikle probes til mine respondentmøder i Kbh i næste uge, lave præsentation og tage et smut i Bruuns galleri og kigge på mennesker der køber tøj.

God weekend!

Etiketter: , , ,