Nyhedsbrev februar 2012

TRUE ROLE MODELS  UNITE!
Kære medlem af Danske Modeller.
Endnu en modeuge er overstået, og vi vil benytte lejligheden til at oplyse jer om DaMo’s fokus denne gang. 
I de tidligere modeuger har skønhedsidealer, løn, sundhedstjek og aldersgrænser været omdrejningspunktet, men denne gang søgte vi tilbage til grundlaget for vores eksistens; at vi modeller bør forene os. Med opråbet TRUE ROLE MODELS UNITE trykt på T-shirts og flyers gik vi i bedste græsrodstil ud til shows, fester og på messer og spredte ordet i bogstavlig forstand. 
Det tiltrak mediernes opmærksomhed, og vi optrådte bl.a. i 
- DR Kultur http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2012/02/02/02163710.htm
- Radio24Syv http://arkiv.radio24syv.dk/video/4424510/24syv-eftermiddag-1705-2 
- Politiken TV (kommer snart).
- Information http://www.information.dk/292076 Overskriften på vores debatindlæg var: “Modeller skal forene sig”.
Se billeder fra vore Modeuge her: http://www.facebook.com/media/set/?set=a.384657361549870.112333.146755212006754&type=1
På modeugens sidste dag holdt vi generalforsamling og vi er glade for at byde velkommen til 2 nye bestyrelsesmedlemmer: Metteliva Henningsen og Christina Holm. 

Desuden kører vi pt. et samarbejde med centrum-venstre tænketanken Cevea om kommunikation af Danske Modellers vision og mission.
Et internationalt blik
For snart 4 år siden grundlagde den engelske model Erin O'Connor sit Model Sanctuary som er modellernes “hellige rum” under London Fashion Week, hvor man kan restituere mellem shows. I 2010 kom Danske Modeller på banen og i 2011 valgte den engelske fagforening for kunstnere, Equity, at åbne dørene for modeller (tjek deres Model’s Guides på equity.org.uk/models/).
I denne uge offentliggjorde den amerikanske model og dokumentarist Sarah Ziff foreningen The Model Alliance, hvis formål er at samle alle amerikanske modeller og give dem en stærk fælles stemme. I bestyrelsen sidder bla. Coco Rocha, og i Danske Modeller er vi sikre på at The Model Alliance har hvad der skal til for at komme til at gøre en forskel. 
Der sker med andre ord rigtig meget ude i verden, og vi håber at Danske Modeller formår at udnytte det internationale momentum til at få mere taletid og skabe konkrete forandringer for vores medlemmer herhjemme i Danmark.
Kommentarer, idéer og kritik er altid velkommen på contact@danskemodeller.dk
De bedste hilsner fra bestyrelsen
Lykke, Peter, Metteliva, Christina, Nikolaj og Ida
Ps. Et stort tak til VILA for at sponsorere 50 T-shirts! Vi havde desværre kun råd til at få tryk på 2 af dem, men hvis der er interesse vil vi forsøge at få trykt dem alle sammen, så I kan være med til at dele budskabet. 


Etiketter: ,