Nyheder, arbejde og yoga...

Jeg beklager stilheden her på det sidste, men Jeg har simpelthen haft travlt med at gå i bjerge og købe vintagetøj (og faktisk også arbejde lidt:)) her i Sydafrika.

Hermed en lille opdatering:

1) Vi har skrevet nyhedsmails ud til vores medlemmer, som Kristina fra bestyrelsen løbende kategoriserer og giver et medlemsnummer. Vi er nu oppe på 54 fordelt meget fint over alle landets bureuer. Det er fedt med nye medlemmer, men jo ikke nær nok...

2) ... Derfor er vi i gang med, i samarbejde med Danish Fashion Institute, at arrangere et møde i december for alle bureauerne. Her vil vi tale om DaMo’s eksistensgrundlag og forklare hvorfor modelbureauerne skal opfordre alle deres modeller til at melde sig ind. Mødet vil højst sandsynligt blive afholdt i København.

3) Vi leder efter et mandligt bestyrelsesmedlem. Det må meget gerne være en forælder eller en med erfaring indenfor forenings eller lobbyarbejde. Om han er fra modebranchen, tømrerlauget, Dansk Erhverv eller noget helt fjerde er sådanset underordnet. Det vigtige er blot, at vores bestyrelse bliver mere sammensat, så vi i fremtiden kan få flest mulige vinkler på forslag og mere reflekterede bestyrelsesmøder. Idéer til kandidater modtages med kyshånd!! Send dem meget gerne til mig på ida@danskemodeller.dk eller skriv her:)

4) Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det her, men inden jeg rejste afsted til Cape Town havde jeg et rigtig godt møde på Børsen med Gitte Just som er direktør for Danish Design Association. Hun fik mig forklaret vigtigheden af Danske Modeller og foreningens potentiale. MEN det kræver at vi spiller vores kort rigtigt og får etableret nogle gode kontakter med folk som kan rådgive os. Nogle idéer?

5) Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser har givet os et skrivebord. Det hjælper virkelig helt utroligt meget. Som jeg tidligere har nævnt er det ret essentielt at vi får dækket de “usynlige” udgifter, som hidtil blevet smidt ned i mit overtræk. Jeg har voldmisbrugt mine svigerforældres printer og holdt min kæreste søvnløs, så det bliver virkelig dejligt med et rigtigt skrivebord når jeg er tilbage på DaMo-pinden til december.

6) I den mere personlige afdeling:

Cape Town er stadigvæk fantastisk. Jeg har fået streget en del på min ønskeliste og endda fået tilføjet et par punkter:


Klatre
Dykke
Se på vilde dyr
Lave selvformuleret skoleprojekt til Designskolen
Sove
Lave yoga
Løbe
Se mere Mad Men
Snakke med fremmede mennesker
Leve livet
Bruge for mange penge på funky genbrugsfund
Gå til mange lange castings
Få sjove modeljobs
Lave portfolio (www.idaburchardi.dk :))
Tage på vinsmagning i Stellenbosh
Gå op på Table Mountain
Se hvaler ved Hermanus
Roadtrippe op ad Garden Route


Hver eneste morgen går jeg op i Virgin Active Gym og træner. Det med at træne i center er faktisk overraskende fedt.
Det er mine helt egne par timer hvor jeg bare kan være mig selv, og bede min hjerne, om at skride så jeg kan være i fred sammen med min krop. Først laver jeg 1,5 times yoga, og så løber jeg interval i 30-40 min. Bagefter løfter nogle vægte og SÅ er der sauna, dampbad og iskold bruser. Jeg flyver ud derfra.
Træningen får mig til at føle mig så mega model-agtig, noget jeg ellers virkelig ikke føler mig normalt. Jeg har i det hele taget virkelig haft svært ved at forlige mig med tanken om at jeg faktisk er en MODEL. Jeg synes at det ord er så negativt ladet og at en “Model”‘s narrativ leder tankerne hen på spiseforstyrrelser, dameblade, overfladiskhed, dumhed, udseende, neglefiler, fester, kokain og små hunde på armen. Men det er jo også bare mine egne fordomme! Det narrativ som er tilknyttet den “model” jeg vil være og ser op til er tværtimod noget med styrke, bøger, rejser, eventyr, sundhed,  fornuft, ansvar og selvværd. Jeg ser faktisk op til Renée Toft Simonsen (som i øvrigt har skrevet en mail til os om at hun gerne vil være ambassadør for DaMo).

Men jeg er ikke helt færdig med at skrive om motionen. Den daglige (hidtil har jeg trænet jeg 1-3 gange om ugen) motion gør nemlig at jeg kan spise kage og vidunderligt ciabattabrød med olivenolie og havsalt. Og kage..! Mit liv er simpelthen for kort til ikke at spise kage og drikke champagne. Så hver dag spiser jeg et stykke full cream cheesecake og slap af det er lækkert. Jeg ved godt at jeg aldrig bliver den tyndeste model i verden. Men det gør det ikke mindre optur, at opdage at jeg sagtens kan spise (næsten) kompromisløst og samtidig have en krop som jeg er stolt af.

Lige nu sidder jeg i et hjørne af et stort filmstudie lidt uden for Cape Town. Forleden var jeg til en giga casting for en Dell tv-reklame og fik sgu jobbet. Her er sjove reklamefolk fra LA, dejlig catering kaffe og et sydafrikansk filmhold som stresser rundt omkring. Men det er faktisk virkelig, virkelig dejligt. Det husker mig på at jeg, trods ventetid og faldgruber faktisk elsker at være model.

Etiketter: