ARBEJDSDAG



Gang i den - Vi lavede 75 billeder på een dag! 2 modeller, 1 make-up artist og frisør, 2 kunder, 1 fotograf, 1 foto assistent, 1 piccoline og 1 fin studiehund.





Bodil og kunden styler og gør Camilla klar




Normalt har jeg ikke skolebøger med på job, men når man laver bachelor må man alt:)



Mig i make-up land



Kunde, fotograf og studiehunden Nanna



Foto assistent/fotograf on the run

Til jobbet som foregik på Anders Kavins studie i Århus mødte vi klokken 8.00 (jeg var der 7.30 for jeg kan bedst lide at være i god tid), fik morgenbrød fra Emmerys med øko æblejuice, kaffe og the samtidig med at der blev ordnet hår og make-up. Vi skød i et par timer og inden vi fik frokost (tapastallerken med kød, tun, laks, ost, tomat, rucola, kartofler og brød fra Fredes Flyvende Tallerken) fjernede Bodil vores make-up med så huden kunne slappe lidt af. Efter frokost gik vi så i gang igen (hele dagen var der vand, sodavand, søbogaard juice, slik, kaffe og the til rådighed) og da vi var ved at gå helt kolde kom piccolinen ned med frugtsmoothies, blåbær, vindruer og jordbær. Så klarede vi lige et par timer til og sluttede så klokken 19.15. Det er en lang dag. Også længere end normalt. Men når rammerne er i orden og man er informeret om det i forvejen synes jeg det er helt okay.

Jeg skriver alt det her for at vise hvor relativt let det er at skabe rigtig, rigtig gode forhold for et fotohold. Forhold som ikke bare er til gavn for modellerne, men som også gør at kunder, fotograf make-up artister osv kan arbejde effektivt og længe. Jeg mener at der kun bør gås på kompromis med disse arbejdsrammer når man er på location og modellen er blevet informeret om det på forhånd. I mit arbejde har jeg heldigvis meget ofte disse rammer, men det har ikke altid været sådan. Jeg kan tydeligt huske engang hvor jeg mødte klokken 10 i København og vi kun fik slik hele dagen. Klokken 22.00 blev der ringet efter fedtet pizza, klokken 24.00 var vi færdige og så var der lige 3 timer hjem til Århus igen.
DET ER BARE IKKE I ORDEN!!
I Onsdags efter jobbet spurgte jeg fotografen og make-up artisten hvem de mener har ansvaret for "at sikre et sundt arbejdsmiljø, ved at der fx serveres sund og nærende mad til fotoskydninger" (fra Det Etiske Charter) og der var enighed om at ansvaret ligger hos fotografen "Det er ham der sætter rammerne" blev der blandt andet sagt. Jeg har spurgt 2 andre fotografer om det samme hvor den ene svarede at "Det må være ethvert menneskes eget ansvar at spise ordentligt". Til det vil jeg sige Ja! Men det er svært at spise "sund og nærende mad" når der bliver serveret pizza til resten af holdet (vil de i øvrigt ikke også hellere have ordentlig mad?). "Så kan man jo bare selv tage frokost med" og det er også rigtigt nok. Det gør man jo også på andre arbejdspladser, men det er altså bare ikke normen i modebranchen. Jeg har selv haft madpakke med et par gange hvis jeg har vidst at det var en "bager-kunde". Og så sidder man der og føler sig enormt snobbet og modelagtig og lidt for fin til at spise almindelig mad, selvom det egentlig bare er det man prøver på.

Jeg vil derfor mene at der er 2 muligheder for at konkretisere Det Etiske Charters fremragende forslag om sund mad på arbejdet:

1) Gør til til en sædvane at informer modellerne om selv at medbringe mad hvis jobbet er på location og man ved der ikke bliver mulighed for "rigtig" mad.

2) Pålæg fotografen eller kunden (alt efter hvem der betaler for maden) ansvaret for at der bliver serveret sund mad. Man kan kun tage ansvar hvis man ved at man har fået det!

PS. Af de i alt 8 fotografer og 4 make-up artister jeg har spurgt har ingen læst Det Etiske Charter.

Etiketter: