Lørdagstanker om udstilling af børn.

Ved godt serien efterhånden er lidt outdatet, men jeg går altså stadigvæk og tænker på om den her modeserie i fransk Vogue er okay?


Hvis nej, hvad så med fotograf/kunstner Jill Greenbergs serie End Times fra 2006?


Greenberg siger "The children I photographed were not harmed in any way. And, as a mother, I am quite aware of how easily toddlers can cry (...) It reminded me of helplessness and anger I feel about our current political and social situation (...)

På galleriets hjemmeside står der "She utilizes this uncomfortable image as a way to break through to the pop mainstream and begin a national dialogue. Jill Greenberg's images are sharp and saturated, stunning and quirky; her work is soaked with realism and imagination."

Et andet eksempel er da Johannes Nyholm portrætterede sin egen datter som pattestiv bargæst i Las Palmas og vi alle sammen kluklo indeni.


Det jeg mener er: Er det okay at udstille børn når bare man husker at kalde det kunst? I modsætning til en modeserie?

Personligt synes jeg at Vogue går for vildt over grænsen, og det er på ingen måde okay at udstille en 6-årig pige som en voksen blingbling-obsessed kvinde. Fair nok at man vil forarge og gør det i stor stil, men der må sgu da være en grænse.
Mode skal ikke lege kunstner på bekostning af 6-årige.

Etiketter: , ,