Kend din kropspolitik

Jeg har for nylig hjulpet en smule til med tilblivelsen af et klassesæt for folkeskolens større klasser som handler om unges kropspolitik - herunder bla. spiseforstyrrelser.
Stenomuseet's hjemmeside står der bla at bogen er:

"... et anderledes formidlingsprojekt, hvis målgruppe er de unge selv. Bogen forsøger ved hjælp af oplysning, humor og debat at gøre de unge mere bevidste om, hvordan omgivelserne påvirker dem i opfattelsen af deres egen krop.

Bogens afsnit behandler følgende emner:
- skønhedsidealer og billedmanipulation af modebilleder
- reklamer for usund mad
- idræt i hverdagen
- lovgivning contra oplysningskampagne som middel til en bedre kropskultur

Hvert afsnit indeholder desuden ”en ung fortæller”, som repræsenterer de unges egne erfaringer med emnet. Bogen er rigt illustreret, bl.a. med tegninger af Kamilla Wichmann, og den kan læses af alle med interesse for emnet.

Det dialogbaserede materiale er nyskabende, fordi bogen
tager udgangspunkt i tre fiktive lovforslag, som de unge skal diskutere
bevidstgør eleverne om samspillet mellem krop, samfund og sundhed på en ny måde
anlægger et bredere perspektiv på emnet krop og sundhed
Er tværfagligt anlagt og inddrager perspektiver fra fagene natur/teknik, samfundsfag, dansk, biologi, idræt og sundhedsundervisning"

Der er fremstillet 300 gratis klassesæt(!), så hvis der skulle sidde nogle folkeskolelærere med lyst til at skabe debat og dialog omkring et af de -efter min mening- vigtigste emner for teenagere, er tippet hermed givet videre.

Hent Kend din kropspolitik som e-bog her!



Etiketter: ,